Jeg har faktisk tænkt lidt over det
her indlæg jeg nu vil skrive...
Som faste følgere nok har opdaget, har
jeg gjort min blog privat for folk, som ikke har blogger eller en
blog. Jeg beklager, men det var nødvendigt fra min side af, da min
blog fik unødvendig opmærksomhed, fordi en lærer ville være smart,
at lægge linket til min blog op på skolens hjemmeside, i
forbindelse med den konkurrence jeg havde været til.
Jeg ved ikke hvad jeg blev. Ked af det?
Irriteret? Og måske også en smule gal.
Det der med at spørge, om man må lægge
bloggen op på deres fb-side UDEN at spørge, var åbenbart ikke
noget skolen gjorde noget ud af, selvom jeg er i skole godt og vel
hver evig eneste dag (undtagen weekenden naturligvis). Jeg bedte om
at få den fjernet, og det blev den heldigvis også, men tanken om,
at andre elever kunne se min side... Den var ikke særlig rar.
(desuden fordi jeg havde skrevet et rimeligt personligt indlæg før
indlægget om konkurrencen).
Har forsømt bloggen for meget. Jeg
hader det, for har virkelig lysten til at blogge.
Men bloggen
bliver mere privatiseret i fremtiden. Jeg vil ikke uploade så mange
billeder af undertegnet, samt jeg vil ikke gå helt ned i det
personlige. Endnu.
Og indtil videre får mine gamle indlæg lov til at stå.
Men jeg håber at I stadig vil læse med.